S

FORSTÅ FAGBEGREBET GAS

Evaluering som en leg...


Det kan være svært at forstå fagbegrebet gas, når man ikke er så gammel - den er der, men man kan ikke se den.

Derfor laver jeg dette forsøg med eleverne. Så de kan se, at ballonen bliver pustet op. Derfor må der jo være noget “luft-agtigt”, som eleverne plejer at sige. Jeg lærer dem, at det hedder gas, og jeg viser dem, at man ikke kan se gassen.

Hvis du selv vil lave forsøget, så læs med her:
Du skal bruge:
▪︎ Ca. 6 tsk bagepulver eller natron
▪︎ Ca. 150 ml eddike
▪︎ En 1/2 liters flaske
▪︎ En ballon


Hvad skal du gøre?
Kom eddiken ned i flasken
Kom bagepulver eller natron ned i ballonen
Sæt ballonen på flasken, og kom bagepulver eller natron ned i flasken, som i videoen. Det kan være en god ide at holde på ballonen.

Nu vil I opleve, at ballonen bliver pustet op.

Men hvorfor?

Faglig forklaring:
Når man blander bagepulver og eddike reagerer de kemisk, og danner drivhusgassen CO2 (1 Carbon/kulstof og 2 Oxygen/ilt) også kaldet kuldioxid.
Derfor bliver ballonen pustet op af gassen.