VIDEOFORMIDLING

VIDEOFORMIDLING KAN GØRE UNDERVISNINGEN MERE NÆRVÆRENDE


Jeg har ikke oplevet, at videoformidling i stedet for klassegennemgang er udbredt i naturfag - måske tager jeg fejl? Så skriv endelig til mig, derfor dette opslag med nogle af pointerne fra min artikel i .


Jeg har førhen selv tænkt, at videoformidling gjorde undervisning alt andet end nærværende. Men jeg har fundet ud af, at videoformidling faktisk kan gøre den fysiske undervisning mere nærværende.



MEN HVORDAN?


Har du set en film for nyligt? Så prøv at tænke tilbage på den. Kan du huske stemningen du kom i? Måske grinte du undervejs. Det kan også være du fik gåsehud, eller kom til at græde. Det var  lydene og billederne, som fik dig i en helt bestemt stemning, og du følte dig måske som en del af filmen. Det er netop det video kan. Eleverne kan føle, at de er en del af en fortælling.


Jeg har oplevet, at eleverne ofte synes, at emnet er mere spændende. Man kan via videoformidling skabe et univers - som i en film, hvor man kan fange elevernes opmærksomhed og samtidigt skabe undervisningsdifferentiering. Undervisningen kan derfor blive mere nærværende for eleverne.

DU KAN SKABE DIT EGET UNIVERS


Det er dig, som bestemmer fortællingen og universet. Da jeg i foråret lavede “Missionen til Mars”, var fortællingen, at jeg var repræsentant for NASA, og elverne var udvalgt til at løse opgaver for NASA, da de var de bedste til det. 


Jeg ville gerne skabe et autentisk univers for eleverne, derfor havde jeg en NASA trøje på og motorbriller i panden. Det gav lige det ekstra. Man behøves ikke at gøre meget, bare lidt så man fanger eleverne, og sætter dem i den helt rigtige stemning. 


Via videoformidling kan de ofte bedre forstå, og huske det de har lært. 


UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING


Når man bruger videoformidling, så giver man også eleverne mulighed for at køre i deres eget tempo. 


I kender det sikkert fra undervisningen:

▪︎ Elever som har brug for at høre det flere gange.

▪︎ Elever som gerne vil stoppe op undervejs og tage noter.

▪︎ Elever som kun har behov for at høre det en gang.  


Det kan de nemt med videoformidling.


MEN TAGER DET IKKE TID?

Jeg ville ønske, at jeg bare kunne sige nej. Men med alt nyt, så tager det jo tid.

Da jeg startede med at lave videoer til SCIENCE FRIDAY, var alt nyt for mig. Nogle gange tog det mig op til 4 timer, før jeg var helt færdig. I dag tager det ofte kun 1 time.


Så øvelse gør helt klart mester. Samtidig med skal man huske, at det ikke behøves at være 100% perfekt hver gang. 


Jeg synes, at videoformidling giver noget godt til undervisningen, så jeg håber, at  I har lyst til at lege med video i det kommende skoleår.