99 ARTER

KORT OM DE 99 ARTER


99 arter - Du skal se før du bliver voksen er udviklet af Naturhistorisk Museum i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og er støttet af Nordea-fonden.


På deres hjemmeside står der:
"99 arter er en indsats, der har til formål at vække flere børns interesse for naturen og motivere og inspirere forældre og børn til at tage ud i naturen."

På hjemmesiden 99arter.dk kan man finde forskelligt spændende undervisningsmateriale til emnet "De 99 arter".

GÅ PÅ JAGT EFTER

DE 99 ARTER


Jeg er vild med at være ude i naturfag, og derfor har jeg de sidste to år også opfordret eleverne til at komme ud i den danske natur i sommerferien via aktiviteten "Gå på jagt efter de 99 arter".

Hvad går jagten så ud på?

  • Eleverne får udleveret plakaten med de 99 arter. Den kan man nemt og gratis printe ud fra hjemmesiden - LINK.


  • I sommerferien skal eleverne ud og lede efter de 99 arter.


  • Når de har fundet en art, så sætter de et kryds over arten og noterer datoen.


  • Eleven som finder flest arter, han/hun vinder en præmie, og den klasse som finder flest arter i gennemsnit pr. elev vinder også en præmie.