Mål for aktiviteten

- Eleverne træner deres evne til at observere detaljer i naturen

  og formulere undringsspørgsmål.

- Eleverne opnår forståelse for, at naturen består af flere lag, og

  at der foregår liv og nedbrydning under overfladen, selv når det

  ikke er synligt.

Sådan gør du

1. Find et træ med løs bark – fx en væltet stamme eller et

    gammelt

    træ.

2. Løft forsigtigt barken og kig ind under.

3. Stil spørgsmål sammen med eleverne:

    - Ser I insekter, svampe, larver eller spor?

    - Hvad tror I de laver der?

    - Hvorfor gemmer de sig under barken?

4. Lad børnene tegne eller beskrive det, de ser.

5. Tal om nedbrydning, skjulte levesteder og livscyklus i naturen.

Materialer 

- Et død træ med løs bark

- Lup eller forstørrelsesglas -      valgfrit

- Papir og blyant til noter eller      tegninger

- Evt. en “fundpose” eller æske

  til små ting

Led efter svampe

Kort om aktiviteten:

Eleverne går på svampejagt i skoven og undersøger, hvor og hvordan svampe vokser.

Eleverne stiller spørgsmål, bruger sanserne og lærer om nedbrydning, livscyklus og forsigtighed i naturen.

Mål for aktiviteten

- Eleverne opnår indsigt i svampenes funktion som nedbryderei

  økosystemet.

- Eleverne lærer, at naturen rummer liv og processer, som ikke

  altid er synlige, og får forståelse for naturens kredsløb og

  mangfoldighed.

Sådan gør du

1. Gå en tur i skoven og kig efter svampe – på jorden, på træer, på

    døde grene.

2. Stop op ved hver fund og stil spørgsmål sammen med børnene:

    - Hvor vokser svampen?

    - Er den alene eller sammen med andre?

    - Hvad sker der, hvis man rører den?

    - Hvad tror I, den lever af?

3. Tal om svampens rolle i naturen:

    - Nedbrydning af dødt materiale

    - Samspil med træer og planter

    - Livscyklus og formering

4. Tegn eller beskriv svampene – og lav en “svampejournal” med

    børnenes observationer og hypoteser.

Materialer 

- Skovområde med svampe -

  gerne fugtigt og skyggefuldt

- Lup eller forstørrelsesglas - 

  valgfrit

- Papir og blyant til noter eller 

  tegninger

- Evt. en “fundbog” eller 

  svampeoversigt til samtale

Kig efter spor

Kort om aktiviteten:

Eleverne  går på opdagelse i skovbunden og leder efter spor fra dyr: fodaftryk, huller, ekskrementer, fjer eller gnavespor.

Eleverne stiller spørgsmål, gætter og undersøger, hvem der har været på besøg – og får øje på det liv, vi sjældent ser direkte.

Mål for aktiviteten

- Eleverne opnår forståelse for, at naturen rummer liv og aktivitet,

  selv når det ikke er synligt.

- Eleverne lærer at koble konkrete spor til dyrenes adfærd,

  levesteder og økologiske sammenhænge.

Sådan gør du

1. Gå en tur i skoven og kig efter spor:

    - Fodaftryk i mudder eller sand

    - Huller i jorden eller træer

    - Ekskrementer, fjer, gnavespor eller pelsrester

2. Stop op og stil spørgsmål sammen med børnene:

    - Hvem har været her?

    - Hvad kan vi gætte ud fra sporene?

    - Hvorfor gemmer dyrene sig?

4. Lad børnene tegne eller beskrive sporene – og formulere

    hypoteser om dyrenes adfærd.

5. Tal om dyrenes liv i skoven: levesteder, fødekæder, nat/dag-

    rytmer og tilpasning.

Materialer 

- Skovområde med varieret

  bund (jord, blade, mos)

- Evt. lup, målebånd eller 

  mobilkamera

- Papir og blyant til noter eller

  tegninger

- Evt. sporoversigt eller

  dyrebog til samtale

Føl kastanjerne

Kort om aktiviteten:

Eleverne undersøger kastanjerne med deres sanserne.

Eleverne beskriver, hvordan kastanjerne føles, ser ud og dufter – og sætter ord på naturens detaljer. En enkel, men stærk aktivitet, der styrker både naturforståelse og sproglig udvikling.

Mål for aktiviteten

- Eleverne træner sproglig præcision og evnen til at sætte ord på

  sanseoplevelser.

- Eleverne opnår forståelse for, at naturen kan undersøges med

  kroppen, og at selv en enkelt genstand som en kastanje kan

  rumme mange naturfaglige perspektiver.

Sådan gør du

1. Giv hvert elev én eller flere kastanjer i hånden.

2. Bed dem undersøge kastanjen med sanserne – uden at

    bruge øjnene først.

3. Stil spørgsmål som:

    - Er den kold eller varm? 

    - Glat, ru, tung, let? 

    - Hvilken farve har den? 

    - Hvordan føles den, når man klemmer den?

4. Lad børnene beskrive med egne ord – og skriv eller tegn

    deres observationer. 

5. Saml op i fællesskab: Hvad har vi fundet ud af? Hvad undrer

    vi os over?

Materialer 

- Friske kastanjer (gerne både

  med og uden skal) 

- Papir og blyant til tegning

  eller beskrivelse 

- Evt. en “sanseliste” med ord

  og begreber

- Evt. en kurv med andre

  efterårsting til sammenligning

  (blade, agern, nødder)

Vej og mål kastanjer 

Kort om aktiviteten:

Eleverne undersøger kastanjer ved at veje og måle dem.

Eleverne sammenligner størrelser og vægt, stiller spørgsmål og følger med i, hvordan kastanjerne ændrer sig over tid. 

Mål for aktiviteten

- Eleverne udvikler deres evne til at arbejde praktisk med måling

  og dataindsamling.  

- Eleverne lærer at sammenligne og registrere observationer

  systematisk.  

Sådan gør du

1. Giv hvert elev én kastanje.

2. Lad dem veje kastanjerne på en køkkenvægt og notere

    vægten. 

3. Mål længde og bredde med lineal – og skriv tallene ned. 

4. Stil spørgsmål som: 

    - Hvilken kastanje er tungest? 

    - Er der sammenhæng mellem størrelse og vægt?

    - Ændrer kastanjerne sig over tid – bliver de lettere, rynkede

      eller tørre?

5. Gentag målingen efter nogle dage og sammenlign data.

6.  Tal om forandring, fordampning og variation i naturen.

Materialer 

- Friske kastanjer (gerne i

  forskellige størrelser og

  former)

- Køkkenvægt

- Lineal eller målebånd

- Papir og blyant til

  registrering  

- Evt. en skemaoversigt til

  dataindsamling over tid

Undersøg kastanjerne 

Kort om aktiviteten:

Eleverne undersøger, hvordan kastanjer reagerer, når de placeres i forskellige miljøer: sol, vand og skygge. 

Eleverne observerer, stiller spørgsmål og undrer sig over, hvorfor kastanjen ændrer form.

Mål for aktiviteten

- Eleverne lærer at observere og registrere forandringer over tid. 

- Eleverne kobler konkrete observationer til naturfaglige begreber

  som fordampning, nedbrydning og materialers egenskaber. 

Sådan gør du

1. Læg en kastanje i vand, en i solen og en i skyggen. 

2. Bed eleverne forudsige, hvad der vil ske – og skrive eller

    tegne deres hypoteser. 

3. Observer kastanjerne dagligt: 

    - Ændrer de farve, form eller overflade? 

    - Bliver de rynkede, bløde, hårde eller mugne? 

    - Hvilken ændrer sig mest – og hvorfor? 

4. Tal med børnene om, hvad de tror sker – og hvorfor.

5. Saml op: Hvad har vi lært om kastanjer, vand, sol og  skygge?

Materialer 

- Tre ens kastanjer

- Et glas med vand

- Et solrigt sted og et

  skyggefuldt sted

Undersøg kastanjerne 

Kort om aktiviteten:

Eleverne undersøger efterårsblade i forskellige farver og former. Eleverne sammenligner, stiller spørgsmål og undrer sig over, hvad der sker inde i bladet, når det skifter farve og falder af. 

Mål for aktiviteten

- Eleverne opnår forståelse for, at blade er en del af et større

  kredsløb, der handler om energi, liv og tilpasning. 

- Eleverne får en konkret oplevelse af, at naturen er dynamisk og 

  fuld af sammenhængende processer.

Sådan gør du

1. Gå en tur og saml blade i forskellige farver: grønne, gule, røde,

    brune. 

2. Læg bladene ud og lad børnene sammenligne og beskrive

    dem. 

3. Stil spørgsmål som: 

    - Hvad tror I, der sker inde i bladet, når farven ændrer sig?  

    - Hvorfor falder bladene af – og hvorfor gør nålene ikke? 

    - Hvad sker der med bladene, når de ligger på jorden?

4. Tal om fotosyntese, nedbrydning og forskellen på løv- og

    nåletræer. 

5. Lad børnene tegne deres yndlingsblad og skrive en lille

    “bladhistorie”.

Materialer 

- Blade i forskellige farver og

  former (gerne både friske og

  visne) 

- Papir og blyant til tegning

  eller beskrivelse 

- Evt. en lup til nærstudier 

- Evt. billeder af nåletræer og

  løvtræer til sammenligning

Undersøg kastanjerne 

Kort om aktiviteten:

Eleverne undersøger forskellen mellem løvtræer og nåletræer ved at mærke, sammenligne og stille spørgsmål. 'En sanselig og undersøgende aktivitet, der åbner for samtaler om tilpasning, årstider og naturens strategier.

Mål for aktiviteten

- Eleverne udvikler deres evne til at observere og sammenligne

  forskelle mellem trætyper i naturen.  

- Eleverne opnår forståelse for, at træer har forskellige strategier    for at klare vinteren. 

Sådan gør du

1. Gå ud og find et løvtræ og et nåletræ – fx eg og gran. 

2. Lad børnene mærke på bladene og nålene:  

    - Hvordan føles de? Bløde, stive, glatte, stikkende?  

    - Hvilken farve har de?

    - Hvad sker der med bladene om efteråret – og med nålene? 

3. Stil spørgsmål som: 

    - Hvorfor falder bladene af, men ikke nålene? 

    - Hvad tror I, nålene beskytter træet imod? 

    - Hvad ville der ske, hvis grantræet smed alle sine nåle? 

4. Tal om tilpasning, fordampning og forskelle i træernes

    strategier. 

5. Lad børnene tegne de to træer og skrive deres egne

    forklaringer.

Materialer 

- Et løvtræ og et nåletræ

  (gerne tæt på hinanden) 

- Papir og blyant til tegning

  eller beskrivelse 

- Evt. en lup til nærstudier 

- Evt. billeder eller kort med

  trætyper og blade

Undersøg kastanjerne 

Kort om aktiviteten:

Eleverne undersøger blade med forskellige former og strukturer. De sorterer, tegner og beskriver dem og undersøger hvordan formen påvirker bladets funktion. En sanselig og visuel aktivitet, der styrker både naturforståelse og sproglig præcision.

Mål for aktiviteten

- Eleverne udvikler deres evne til at klassificere og systematisere

  naturens materialer ud fra form og struktur. 

- Eleverne træner deres sproglige præcision og evne til at

  beskrive naturens variation.

Sådan gør du

1. Gå en tur og saml blade med forskellige former og størrelser. 

2. Læg bladene ud og lad børnene sortere dem: 

    - Hvilke ligner hinanden? 

    - Hvilke er helt særlige? 

3. Lad børnene tegne og beskrive bladene med egne ord. 

4. Stil spørgsmål som: 

    - Hvilke blade er nemme at flyve med? 

    - Hvilke er gode til at gemme sig under? 

    - Hvad tror I, formen betyder for bladets funktion? 

5. Tal om variation, tilpasning og klassificering – og om hvordan vi

    kan bruge former til at forstå naturen.

Materialer 

- Blade i forskellige former:

  runde, takkede, aflange,

  hjerteformede, håndformede

  osv. 

- Papir og blyant til tegning

  eller beskrivelse 

- Evt. en lup til nærstudier 

- Evt. en skabelon med

  bladformer til inspiration