Byg en eddike raket




Du skal bruge:


▪︎ En plastikflaske

▪︎ Eddike ca. 1/3 del af flaskens størrelse

▪︎ En tepose eller tyndt køkkenrulle

▪︎ Bagepulver

▪︎ En snor

▪︎ Et plastikbæger



Det skal du gøre:


Tag sikkerhedsbriller på

Fyld flasken med 1/3 eddike

Snør enden af teposen sammen 

Kom bagepulveret ned i teposen

Sæt snoren fast i toppen af teposen

Kom teposen ned i flasken - det er vigtigt, at bagepulveret ikke kommer i kontakt med eddiken.

Ryst flasken og sæt den ned i et plastikbæger med proppen nedad.


Nu vil du opleve, at flasken flyver opad som en raket.



Faglig forklaring:


Bagepulveret består blandt andet af et stof, som hedder natriumhydrogencarbonat (NaHCO3). Natriumhydrogencarbonat er et salt af kulsyre. Saltet kaldes også for en ionforbindelse. Ionforbindelsen reagerer med syre, og danner kuldioxid/carbondioxid/CO2. 


I forsøget begynder bagepulveret at boble, når eddiken blandes med bagepulveret. Eddiken er en meget svag opløsning af eddikesyre. Eddikesyren og ionforbindelsen i bagepulveret reagerer, derfor dannes der kuldioxid/carbondioxid/CO2. 


Bagepulveret reagerer altså på syren i eddiken. Reaktionen danner gassen CO2.


Gassen bliver større og større og fylder mere og mere inde i flasken. Der opstår et overtryk. Når overtrykket er højt nok, kan proppen ikke sidde fast, og den bliver presset ud sammen med eddiken og flasken flyver opad.


Når man ser på en rumraket, så er det faktisk samme princip, som er i spil. Men her er det forbrændingen i raketten som sørger for, at der strømmer varm gas ud fra rakettens underside. Det er den varme gas, som driver raketten opad.




Find de gamle eksperimenter på YouTube: