Det er i orden at nørde
Spørgsmål og svar
Fag: Natur/Teknologi - man kan nemt gøre det i andre fag.
Klassetrin: 3.-6. klasse
Vejledende tidsforbrug: 30 min.
Hvad er “Svar, Parat, Naturfag”?
“Svar, Parat, Naturfag” er en quiz, hvor elever fra 3.-6. klasse dyster mod hinanden i emner inden for naturfag. Quizzen bliver afholdt i skoletiden.
Det er frivilligt om man vil deltage i konkurrencen, derfor skal man som udgangspunkt forberede sig til konkurrencen hjemme.
Man kan indføre et "wildcart". Det betyder, at 3-4 elever fra 0.-2. klasse også kan få mulighed for at deltage. Eleverne bliver udvalgt af klassernes kontaktlærer og naturfagslærer.
Tanken med “Svar, Parat, Naturfag” er at fremme en kultur hvor eleverne har lyst til at lære mere om naturvidenskab, og samtidigt vise andre elever, at de synes det er fedt. Målet er også, at eleverne kan få nogle gode oplevelser, minder og erfaringer med sig, som de blandt andet når de skal fremlægge.
Det skal være i orden og fedt at “nørde”.
Emner i de indledende runder - Biologi og Geografi
Selve quizzen består af 3 emner pr. hold indenfor kategorien - biologi og geografi.
Hvert emne består af 3 spørgsmål.
F.eks. 3 hold = 12 emner (ikke nødvendigvis forskellige emner)
Alle hold får det samme antal spørgsmål.
Emner i finalen:
I finalen er der:
1 emne pr. hold med spørgsmål omkring biologi, geografi og fysik/kemi.
2 emner pr. hold med spørgsmål fra deres kategori - biologi og geografi.
F.eks. 3 hold = 3 emner omkring biologi, geografi og fysik/kemi (ikke nødvendigvis forskellige emner) samt 9 emner omkring deres kategori (ikke nødvendigvis forskellige emner).
Alle hold får samme antal spørgsmål.
Læs op til konkurrencen
Quizmasteren ligger naturfagstekster ud, så eleverne kan læse op til konkurrencen.
Der kommer kun spørgsmål, som eleverne kan læse om i teksterne.
Selve Quizzen:
Når det er holdets tur, så har man 10 sekunder til at vælge emne. Hvis tiden er gået, så vælger Quizmasteren emnet.
Quizmasteren stiller tre spørgsmål lige efter hinanden til emnet, holdet har valgt. Holdet får 20 sekunders betænkningstid, før de skal komme med svar på alle tre spørgsmål.
Holdet kan under de 20 sekunder se og læse spørgsmålene.
Tidsmasteren tager tid undervejs.
Når et hold har svaret på spørgsmålene, går spørgsmålsrunden videre til næste hold, der vælger et emne.
Holdene vælger et emne på skift. Alle hold får samme antal spørgsmål.
Point - indledende runder:
Der gives ét point for hvert rigtigt svar. Det vil sige, at svarer man rigtigt på de tre spørgsmål i det valgte emne, så får holdet tre point.
Point - finalen:
I finalen indeholder nogle af emnerne spørgsmål fra alle 3 forskellige kategorier - biologi, geografi og fysik/kemi. Disse spørgsmål giver 2 point hver.
Nogle af emnerne har kun spørgsmål indenfor en bestemt kategori - biologi og geografi.
Hvis det er en kategori, som man er stillet op i, så giver hvert rigtigt svar 1 point.
Hvis det er en kategori, som man ikke er stillet op i, så giver hvert rigtigt svar 3 point.
Vinderne:
Vinderne får et gavekort hver. Gavekortet består normalt af en biografbillet, en sodavand og popcorn.
Andet:
Holdet skal samarbejde om at finde frem til de rigtige svar. Man hjælper hinanden på holdet og diskuterer højt, når man er i tvivl.
Hjælp fra publikum er strengt forbudt. Det er vigtigt, at publikum ikke hvisker svarende til hinanden, da det kan betragtes som snyd, hvis der er tvivl om, om deltagerne kan have hørt svaret.
"Kopiering fra denne hjemmeside må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen."
Copyright © Charlotte Damgaard Hansen